Her kan du læse mere om vores pædagogiske arbejde og målsætning som et socialpædagogisk og naturterapeutisk børne- og ungehjem i alderen 10-17 år.
Naturterapi kan være god at benytte som behandling mod stress, depression, angst, og traumer som den unge formentligt har med sig i bagagen. Forskning har vist, at naturen har en god virkning på menneskets psykiske men også fysiske helbred. Derfor bruges naturterapi og natur som et redskab til at fremme trivsel og velvære i dagligdagen.
Natura Hjem er et af de få steder, der primært benytter sig af naturen til at udvikle børn og unge. Naturterapi og naturen er ét af de hjørnesten, som bruges til behandling af de børn og unge, der flytter ind på børne- og ungehjemmet.
Én af de vigtigste grunde til, at Natura Hjem søger ud i naturen er afslapning og naturoplevelser. Men også muligheden for fysisk aktivitet og socialt samvær vægtes højt.
Recovery-metoden er en tilgang inden for mental sundhed, der fokuserer på at støtte individer i at opnå et meningsfuldt og tilfredsstillende liv på trods af psykiske eller sociale udfordringer. Metoden er kendetegnet ved:
Empowerment-metoden fokuserer på at styrke individers selvtillid, selvstændighed og evne til at påvirke deres egen livssituation. Metoden er centreret omkring at give mennesker de værktøjer og den støtte, de har brug for, for at tage kontrol over deres liv og træffe informerede beslutninger. Her er de centrale elementer:
Empowerment lægger vægt på at give individer mulighed for at træffe egne beslutninger og vælge deres egen vej. Dette indebærer, at de unge aktivt deltager i planlægning og beslutningstagning vedrørende deres liv og behandlingsforløb.
Metoden fokuserer på at identificere og udvikle de unges eksisterende styrker og ressourcer. I stedet for at fokusere på problemer og svagheder, arbejder man på at bygge videre på, hvad de unge allerede er gode til.
Empowerment-metoden kræver aktivt samarbejde mellem de unge, deres familie og støttepersoner. Det involverer at bygge stærke relationer og et netværk af støtte, som hjælper de unge med at opnå deres mål. Metoden hjælper de unge med at opbygge selvtillid ved at anerkende deres præstationer og fremhæve deres positive egenskaber og evner.
Vi et socialpædagogisk og naturterapeutisk børne- og ungehjem beliggende i Østjylland.
Vi har plads til syv beboere i alderen 10-22 år på Høvej 24 i Lystrup ved Aarhus.
Høvej 24S
8200 Aarhus N.
Høvej 24 er beliggende tæt på landsbyen Nye i Lystrup ved Aarhus.